Fremfor at optage et lån, kan man naturligvis også vælge at spare op. Man kan vælge at indskyde et fast beløb, hver eneste termin ind på kontoen. Fremfor at betale en rente i forhold til et annuitetslån, får man i dette tilfælde en rentebetaling fra banken. Formlen for annuitetsopsparing er følgende:
\(A=b\cdot\frac{(1+r)^n-1}{r}\)
Her står \(A\) for den samlede opsparing umiddelbart efter sidste indbetaling. Herudover angiver \(b\) det beløb man indsætter i kontoen, hver termin. Den terminslige rentesats kaldes for \(r\) og antallet af indbetalinger kaldes for \(n\).
Nedenfor har vi taget udgangspunkt i en tidslinje. Vi ser, at vi starter med en indbetaling som bliver forrentet i løbet af første periode(1. termin), umiddelbart efter 1. termin, indbetales igen på kontoen osv.